Lidt om Majgrens Bogbinderi’s historie:
Samfundet og Hjemmet for Vanføre – SAHVA – etablerede et bogbinderi i 1880. Thorvald Majgren Hansen og Frederik Knudsen fik deres uddannelse som bogbindere her.
Thorvald Majgren Hansen overtog bogbinderiet, og bogbinderiet fik navnet Majgrens Bogbinderi.
Thorvald Majgren Hansen var en dygtig forgylder; men han havde udfordringer med at lede bogbinderiet. Dette førte til, at Frederik Knudsen, der var svend hos Majgren, blev opfordret af SAHVA til at overtage bogbinderiet.
Frederik købte bogbinderiet i 1939 og blev bogbindermester. Frederik og Thorvald byttede plads, så Thorvald blev svend hos Frederik. Deres samarbejde fortsatte i mange år.
I 1953 blev Frederik Knudsens søn Jørgen Knudsen lærling i bogbinderiet. Han blev udlært i 1957 med en flot sølvmedalje.
I 1959 blev Jørgen Knudsen mester på Bogbinderiet.
Kim Larsen blev ansat i Majgrens Bogbinder i 1973.
Jørgen Knudsen overtog Majgrens Bogbinderi i 1976.
Doris Knudsen, der er gift med Jørgen Knudsen blev ansat som bogbinderjomfru i 1972.
Gregers Knudsen kom i lære i 1979 og blev mester i 1987.
Gregers Knudsen og Kim Larsen overtog Majgrens Bogbinderi i 1987.
Gennem årene har der været ansat mange bogbinderjomfruer og svende – og Majgrens Bogbinderi har altid lagt vægt på en imødekommende holdning, både i forhold til både kunder, leverandører og medarbejdere.